I midten af udkanten
Struer Kommune strækker sig langs Nissum Bredning og Venø Bugt i det sydvestlige hjørne af Limfjorden.
Her, i hjertet af Nordvestjylland, finder du fem stærke lokalområder og den største by, Struer, hvis beliggenhed gør det nemt at komme på motorvej til Herning, Silkeborg og Aarhus.
Masser af vand og natur
Vores kystlinie på 147 kilometer byder på strandliv, sejlads og lystfiskeri, men vi har også talrige naturoplevelser i et landskab præget af Limfjordslandets bugter og bakker – til glæde for både turister, tilflyttere og fastboende.