Der er én velkomstmulepose til alle husstande, der flytter til Struer Kommune – unge som gamle
I velkomstposen finder du rabatkuponer, der kan bruges til lokale foreninger og kulturinstitutioner.
På rabatter til tilflyttere kan du se, hvad du kan bruge dine rabatkuponer til.
Der er derudover nyttig information, som kommer de fleste tilflyttere til gode. Det hele er samlet i en lækker mulepose.
Du kan vælge at få velkomstposen leveret direkte til døren af en lokalpatriotisk velkomstambassadør, som gerne vil byde dig velkommen i dit nye lokalsamfund.
Ambassadøren vil kontakte dig inden besøget, for at aftale et tidspunkt, hvor han/hun kan komme forbi til en uformel snak. Det er helt op til dig, om du disker op med en kop kaffe, eller helst bare vil snakke lidt i døren.
Det er også muligt for dig selv at hente velkomstposen på Struer Bibliotek. Du får en mail, når den er klar til afhentning.
Hører du ikke fra den lokale ambassadør eller Tilflytterservice inden der er gået en måned, må du gerne kontakte tilflytterservice@struer.dk.
OBS: Der er kun én velkomstpose pr. husstand.